1. december

Navneordenes (substantivernes) køn
På tysk har alle navneord et køn. Der findes tre forskellige køn: hankøn (maskulinum), hunkøn (femininum) og intetkøn (neutrum). Når man slår et navneord op i ordbogen, står der, hvilket køn ordet har. Måske er kønnet forkortet til m., f. eller n.
Man markerer navneordenes køn med ein, eine eller ein i ubestemt form og der, die eller das i bestemt form.

Eksempler:
ein/der Adventskalender (m./hankøn)
eine/die Weihnachtsgeschichte (f./hunkøn)
ein/das Geschenk (n./intetkøn)

2. december

Kendeord (artikler)
Kendeord viser navneordenes (substantivernes) køn, tal og kasus. På tysk findes der tre køn: hankøn (maskulinum), hunkøn (femininum) og intetkøn (neutrum). Man markerer navneordenes køn med ein, eine eller ein i ubestemt form og der, die eller das i bestemt form.

Eksempler:
hankøn (maskulinum) ein Kranz (en krans), der Kranz (kransen)

hunkøn (femininum) →
eine Kerze (et lys), die Kerze (lyset)

intetkøn (neutrum) →
ein Geschenk (en gave), das Geschenk (gaven)
Hvem er Knecht Ruprecht?
Knecht Ruprecht er Sankt Nikolaus’ hjælper. Sankt Nikolaus er ham, som vi i dag kender som Julemanden.
I Tyskland er der tradition for, at børnene stiller deres sko uden for døren, inden de går i seng den 5. december. Om natten kommer Nikolaus og Ruprecht så og lægger chokolade eller småkager eller små gaver i dem.

3. december

Udsagnsled (verballed)
Alle sætninger har mindst ét udsagnsled, som består af et bøjet udsagnsord (verbum). Udsagnsord beskriver handlinger, tilstande og noget, der sker, fx løber, er, brænder.  I sætningsanalyse sætter man O under udsagnsleddet.

Eksempler:

4. december

Kasus
På tysk er der fire kasus: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ.
Grundled (subjekter) og omsagnsled til grundled (subjektsprædikat) står altid i nominativ, genstandsled (direkte objekter) står altid i akkusativ, og hensynsled (indirekte objekter) står altid i dativ. Genitiv er ikke et sætningsled, men angiver et ejerforhold.

Eksempler:

5. december

Navneord (substantiver)
Navneord betegner levende væsner, ting og begreber og skrives på tysk altid med stort begyndelsesbogstav.

Eksempler:
ein Geschenk
ein
Adventskalender
eine Weihnachtsgeschichte

6. december

Kendeord (artikler) og kasus
Kendeord viser navneordenes (substantivernes) køn, tal og kasus. De bestemte kendeord bøjes i kasus og køn på følgende måde:

7. december

Sætningsanalyse
En sætning består af forskellige sætningsled. Hvert sætningsled markeres med et symbol. De mest almindelige sætningsled er:

Grundled (subjekt): X
Den, der gør noget.

Udsagnsled (verballed): O
Det, der sker/bliver gjort.

Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat): Ⓧ 
Beskriver grundleddet og optræder efter ordene sein (være), werden (blive), bleiben (forblive), heißen (hedde), scheinen (synes).

Genstandsled (direkte objekt):
Det, der fungerer som genstand for handlingen. 

Hensynsled (indirekte objekt):  
Det, der fungerer som modtager af genstandsleddet.

Biled (adverbialled):
Giver ekstra indhold til sætningen eller angiver tid, sted, måde, årsag, retning, hyppighed eller lignende.

Eksempel:

8. december

Regelmæssige udsagnsord (verber) i nutid (præsens)
Når regelmæssige udsagnsord bøjes i nutid, får de en bestemt endelse, alt efter hvilken person sætningens grundled er. Du kan se endelserne herunder, hvor det regelmæssige udsagnsord spielen bøjes i nutid:

Eksempel:
Ental
1. person (ich): spiele 
2. person (du): spielst
3. person (er/sie/es): spielt

Flertal
1. person (wir): spielen
2. person (ihr): spielt 
3. person (sie/Sie): spielen

9. december

Regelmæssige udsagnsord (verber) i datid (præteritum)
Når regelmæssige udsagnsord bøjes i datid, får de en bestemt endelse, alt efter hvilken person sætningens grundled er. Du kan se endelserne herunder, hvor det regelmæssige udsagnsord tanzen bøjes i datid:

Eksempel:
Ental
1. person (ich): tanzte 
2. person (du): tanztest
3. person (er/sie/es): tanzte

Flertal
1. person (wir): tanzten
2. person (ihr): tanztet 
3. person (sie/Sie): tanzten

10. december

Sein, haben og werden
Sein (at være), haben (at have) og werden (at blive) kan både bruges som hovedudsagnsord (hovedverber) og som hjælpeudsagnsord (hjælpeverber) til at danne de sammensatte tider førnutid (perfektum), førdatid (pluskvamperfektum) og fremtid (futurum).

Sammensatte tider består af et hovedudsagnsord i ubøjet form og et hjælpeudsagnsord, der er bøjet efter sætningens grundled (subjekt).

Eksempler: 
Er hat einen süßen Hund → Han har en sød hund.
Haben bruges her som hovedudsagnsord i 3. person ental, nutid (præsens). 

Er hat eine große Brezel gegessen → Han har spist en stor prezel
Haben bruges her som hjælpeudsagnsord til at danne førnutid. Haben er bøjet i 3. person ental. 

Sådan bøjes de tre udsagnsord i nutid. 

11. december

Personlige stedord (pronominer)
Personlige stedord står i stedet for navneord (substantiver) eller navne på personer. De personlige stedord bøjes både på dansk og på tysk i forskellige kasus:

12. december

Ordstilling
På tysk placeres udsagnsleddet (verballeddet) altid til sidst i en ledsætning. Hvis der optræder et sammensat udsagnsled med to eller flere udsagnsord, skal det personbøjede udsagnsord altid placeres allersidst i sætningen. 

Eksempler:
Er isst keine Lebkuchen, da er allergisch ist.
Han spiser ingen honningkager, da han
er allergisk.                    

Sie erzählt, dass sie ein Weihnachtsgeschenk
bekommen hat.                    
Hun fortæller, at hun
har fået en julegave.

13. december

Kasus
På tysk er der fire kasus: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ. Grundled (subjekter) og omsagnsled til grundled (subjektsprædikat) står altid i nominativ, genstandsled (direkte objekter) står altid i akkusativ, og hensynsled (indirekte objekter) står altid i dativ. Genitiv er ikke et sætningsled, men angiver et ejerforhold.

Eksempler:

14. december

Uregelmæssige udsagnsord (verber) i nutid (præsens)
Uregelmæssige udsagnsord er kendetegnet ved, at vokalen ændres i nogle bøjninger. I nutid tilføjer uregelmæssige udsagnsord de samme endelser som de regelmæssige udsagnsord. Herunder kan du se, hvordan det uregelmæssige udsagnsord geben bøjes i nutid.

Eksempel:
Ental
1. person (ich): gebe 
2. person (du): gibst
3. person (er/sie/es): gibt

Flertal
1. person (wir): geben
2. person (ihr): gebt
3. person (sie/Sie): geben

15. december

Tillægsord (adjektiver)
Tillægsord bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronominer) og egennavne (proprier). 

Eksempel:
Der Weihnachtsmann ist
nett. → Julemanden er venlig

Her beskriver tillægsordet nett navneordet Weihnachtsmann.

16. december

Uregelmæssige udsagnsord (verber) i datid (præteritum)
Uregelmæssige udsagnsord er kendetegnet ved, at vokalen ændres i nogle bøjninger. Selvom vokalen ændres, følger de uregelmæssige udsagnsords endelser dog stadig et fast mønster. Se fx, hvordan schreiben og beginnen bøjes i datid herunder:

Eksempel:
Ental
1. person (ich): schrieb
2. person (du): schriebst
3. person (er/sie/es): schrieb

Flertal
1. person (wir): schrieben
2. person (ihr): schriebt
3. person (sie/Sie): schrieben

Ental

1. person (ich): begann
2. person (du): begannst
3. person (er/sie/es): begann

Flertal
1. person (wir): begannen
2. person (ihr): begannt
3. person (sie/Sie): begannen

17. december

Sætningsanalyse
En sætning består af forskellige sætningsled. Hvert sætningsled markeres med et symbol. De mest almindelige sætningsled er:

Grundled (subjekt): X
Den, der gør noget.

Udsagnsled (verballed): O
Det, der sker/bliver gjort.

Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat): Ⓧ 
Beskriver grundleddet og optræder efter ordene sein (være), werden (blive), bleiben (forblive), heißen (hedde), scheinen (synes).

Genstandsled (direkte objekt):
Det, der fungerer som genstand for handlingen. 

Hensynsled (indirekte objekt):  
Det, der fungerer som modtager af genstandsleddet.

Biled (adverbialled):
Giver ekstra indhold til sætningen eller angiver tid, sted, måde, årsag, retning, hyppighed eller lignende.

Eksempel:

18. december

Ejefald (genitiv)
Hvis et egennavn (proprium) står i ejefald (genitiv) på tysk, tilføjer man et -s ligesom på dansk.

Eksempel:
Peters Weihnachtsgeschenk → Peters julegave

NB: Hvis det ikke er “Peter”, men derimod et almindeligt navneord (substantiv) som fx “pigen”, der ejer noget, ændrer sætningsstrukturen sig på tysk. Den eller det, der ejer noget, sættes i genitiv og står efter det ejede.

Eksempel:
Das Weihnachtsgeschenk des Mädchens → pigens julegave

Herunder kan du se genitivformerne af de bestemte kendeord (artikel). 

19. december

Stille Nacht, heilige Nacht
“Stille Nacht, heilige Nacht” er en tysk julesang fra 1818, som man på dansk kender som “Glade jul, dejlige jul”. Den danske sangtekst er frit oversat af B.S. Ingemann og er markant anderledes end den originale tyske version. 
Den engelske oversættelse lægger sig mere op ad den tyske. 

20. december

Ejestedord (possessive pronominer)
Ejestedord bruges til at angive et ejer- eller tilhørsforhold. Ejestedordene er:

Eksempel:
Ental
1. person: mein (min)
2. person : dein (din)
3. person: sein/ihr/sein (hans/hendes/dens, dets)

Flertal
1. person: unser (vores)
2. person: euer (jeres)
3. person: ihr/Ihr (deres/Deres)

På tysk skal ejestedord bøjes i køn, tal og kasus, alt efter den sammenhæng de står i. Se bøjningsendelserne nedenfor:

21. december

Forholdsord (præpositioner)
Forholdsord fortæller, hvor noget er i forhold til noget andet. På dansk er forholdsord fx , i, ved, under, med, fra m.fl.

Eksempel:
Das Auto fährt
auf der Straße
Bilen kører
vejen.

22. december

Tillægsordenes (adjektivernes) gradbøjning

Husk, at ligesom på dansk er det ikke alle tillægsord, der kan gradbøjes. Det gælder fx tillægsord, der beskriver noget, man enten er eller ikke er, som fx tot (død).

23. december

Forholdsord (præpositioner) og kasus
Forholdsord fortæller, hvor noget er i forhold til noget andet. Det, der kommer efter forholdsord, kaldes for styrelsen. Visse forholdsord bestemmer, hvilken kasus styrelsen skal stå i.

Forholdsord, der styrer akkusativ:
durch, für, gegen, ohne, wieder, um

Forholdsord, der styrer dativ:
aus, bei, mit, nach, seit, von, zu

Forholdsord, der enten styrer akkusativ eller dativ afhængigt af konteksten:
an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen
(akkusativ, når det handler om bevægelse – dativ, når det handler om stilstand)

Eksempler:
Was hast du für die Lebkuchen (pl.) bezahlt? (akkusativ)

Er bekommt Schokolade von der Großmutter (f.) (dativ)

Das Auto fährt in die Stadt (f.)
→ akkusativ, fordi det betyder “kører ind til byen” = bevægelse)

Das Auto fährt in der Stadt (dativ)
→ dativ, fordi det betyder “kører rundt inde i byen” = stilstand)