Sein, haben og werden
Sein (at være), haben (at have) og werden (at blive) kan både bruges som hovedudsagnsord (hovedverber) og som hjælpeudsagnsord (hjælpeverber) til at danne de sammensatte tider førnutid (perfektum), førdatid (pluskvamperfektum) og fremtid (futurum).
Sammensatte tider består af et hovedudsagnsord i ubøjet form og et hjælpeudsagnsord, der er bøjet efter sætningens grundled (subjekt).
Eksempler:
Er hat einen süßen Hund → Han har en sød hund.
Haben bruges her som hovedudsagnsord i 3. person ental, nutid (præsens).
Er hat eine große Brezel gegessen → Han har spist en stor prezel
Haben bruges her som hjælpeudsagnsord til at danne førnutid. Haben er bøjet i 3. person ental.
Sådan bøjes de tre udsagnsord i nutid.